Tips til hjemmespa

Skab din personlige hjemmespa: tips og inspiration

 

Hvis du skulle entrere et wellness-center, hvor i verden ville du så tage hen, og hvilke sanseoplevelser ville du vælge? Og hvordan skulle omgivelserne og lyset være? 

Som det første trin vil vi opfordre dig til at visualisere, hvordan en ideel version af hjemmespa ville se ud for dig. Når vi stiller os selv spørgsmål til, hvad der gør os glade, lykkelige og rolige, er vi vores egne bedste kilder til inspiration.

Lad os se på elementerne, der giver spa-oplevelsen, og som måske kan være en ekstra inspiration eller udgangspunkt for dig:

    1. Omgivelserne og detaljerne heri 

Har du et rum derhjemme, som allerede har en rolig farvepalette eller rolig energi over sig? Ved at skabe et spa-lignende tilflugtssted i dit soveværelse, eller måske endda stue, har du altid et sted, hvor du kan vende hjem og slappe af.

Overvej også, om rummet er et sted, du kan holde nogenlunde organiseret og minimalistisk.


Her er nogle typiske spa-detaljer:

  • Rolig musik: Hvilken type musik slapper du bedst af til, som vil passe til stemningen for din ideelle spaoplevelse?

  • Den beroligende atmosfære kan også skabes med æteriske olier som lavendel eller eucalyptus. Tænd nogle duftlys eller køb en diffuser med essentielle olier.

  • Næsten ingen orker at blive overvældet med skarpe, hvide lys under en spa-oplevelse. Her kan små gulvlamper eller bordlamper bruges til at få lidt lys ind på en dæmpet måde, hvor det er nødvendigt.

  • Har du plads, kan du overveje store puder eller en behagelig sækkestol, der matcher dit spa-tema i farven. Noget, der kan binde sig ind i hele det hyggelige rum.

  • Få planter ind for at bringe noget farve, et pust af liv og naturlige jordfarver ind. De vil også bringe fred og ro og give en lille smule ekstra zen i dit nyligt forvandlede rum.


    2. Ansigtsbehandlinger

Hav en beholdning af ansigtsmasker 

Påføringen af en ansigtsmaske kan ses som et ritual for selvomsorg. Det kan måske “virke” som en lille handling, men på et dybere plan minder du dig selv om følelsen af selvaccept og kærlighed. 

Du kan vælge en købt maske, eller lave din egen med ingredienser som honning, yoghurt eller havregryn. Hvis du har en lille beholdning, kan du give dig selv hurtig adgang til denne del af hjemmespa-oplevelsen, når du får behov.

Om effekten af eksfoliering 

Eksfoliering handler helt fysisk om at fjerne døde hudceller og uønskede urenheder fra hudens overflade. Det kan hermed give følelsen af fornyelse ved at slippe af med det gamle, destruktive eller negative. 

Brug en mild eksfolieringscreme eller en hjemmelavet blanding med sukker og olivenolie til at fjerne døde hudceller og forbedre hudens tekstur. Husk at være forsigtig, især hvis din hud er følsom.

Gua-sha, jade rollers, etc.

Også fantastiske værktøjer til at maksimere din hjemmespa-oplevelse. 

Afhængigt af din plejerutine kan du have dem liggende udstillet et sted med omkringliggende olier, så de er klar til næste gang, du har brug for en afslappende dag eller aften.

Selvom det er “småting”, kan værktøjerne være prikken over i'et, der vil binde hele din spa-æstetik sammen. Du kan nemlig også vælge dem efter dine yndlings krystaller og sten.



    3. Fodbad og massage

Fyld en balje med varmt vand, eller invester i en fodspa med massage. Tilsæt badesalt eller æteriske olier og lad dine fødder bløde op i det i 15-20 minutter. Brug derefter en fodfil til at fjerne døde hudceller, og afslut med at massere dine fødder med en fugtgivende creme.

Hvis du har spændinger i nakke og skuldre, kan du supplere spa-oplevelsen med en varmepude, varmekrave eller et varmt håndklæde for at lindre smerten. Lav nogle blide strækøvelser, og lav dybe vejrtrækninger for at afslappe musklerne.

Opdag alle vores velvære-produkter her, der er idéelle til din hjemmespa:

1 af 6


Når nu du alligevel er i zen-emnet, henviser vi til vores artikler Sådan afspænder du nervesystemet via mindfulness og Lav en effektiv akupressur behandling derhjemme. Nogle af rådene kan være gode at tage med i din hjemmespa-oplevelse.
Tilbage til blog